Ung camping på Korsika

Emma Oehlenschläger beretter om at være UNG på camping med familien på Korsika

Klokken er 04:30, »bip bip...«, det tager 10 sek. at få slukket vækkeuret. Det er tirsdag 1/6 03, og det er den dag, hvor en dejlig ferie i syden skal til at begynde.

Vi skal være i Kolding kl. 7, hvor vi skal møde min faster Karin, hendes hollandske mand Frank og mine fætre Eskil og Pieter, som vi skal holde ferie sammen med. Selvom jeg er træt og kan se frem til en hel dag i en lummervarm bil, glæder jeg mig alligevel til ferien. Vi kører ned til omkring Hannover, og der går vores gamle skrotkasse af en bil i stykker. Efter tre timer og et frokostmåltid kører futtoget fint igen. Omkring kl. 5 byder McDonald’s på aftensmad. Mums... og så med chokolademuffin til dessert.

Pizza på mange måder

Vi overnatter på et motorvejshotel, og fortsætter tidligt videre mod Østrig, hvor de fascinerende bjerge begynder at tårne sig op.
Efter en kølig tur gennem Østrig begynder varmen at strømme ind gennem bilvinduerne, og vi spiser frokost i skyggen på Italiensk jord.

Bagefter sover Eskil og jeg i et par timer, da varmen gør os trætte. Vi vågner op til den varmeste del af turen, turen gennem Italien. På et tidspunkt bliver vores forældre trætte af den uendelige motorvej, og vi kører en anden vej op igennem bjergene. Her ligger masser af små landsbyer, og smukt er det, men efter 10 hårnålesving tænker jeg kun på at komme ned. Jeg er køresyg.

Vel nede igen finder vi et hyggeligt lille pizzeria, og her får vi stillet den voksende sult og tørst. Vi får også smagt en hel masse forskellig pizza, men det hører jo til, når man er i pizzaland. Nu har vi lige med et travlt, for vi skal overnatte på færgen, og den lukker kl. 12 midnat, og selvfølgelig er vi lige ved at løbe tør for benzin midt på motorvejen. Det forsinker os yderligere.

Men trods alt når vi frem til færgen og slutter den lange dag af med noget koldt i færgens aircondition café. Men vi skal sove i bunden af skibet, og her er varmt og indelukket. Sejlturen dagen efter bliver noget gyngende, og min mor må blive på dækket for at holde maven i ro. Mine fætre og jeg farer rundt og bruger fantasien til at have det sjovt.

På snorkeltogt

Vi når til havnebyen Bastia, og her spiser vi frokost i skyggen af en palme. Da der er skovbrand i bjergene, forhindrer det os i at komme derhen, hvor vi ville have været, men vi finder en fin campingplads tæt på stranden, hvor vi bader resten af dagen. Min søster, mine fætre og jeg tager på snorkeltogt ved nogle undersøiske klipper. Det er spændende og meget smukt.

Dagen efter går vi en lille tur i bjergene, som er dækket af maki. Jeg ser en slange, og det og udsigten til klatring i den stegende sol får mig til at vende om før målet. Så snart vi er nede, kaster vi os i det blå vand og bader løs resten af eftermiddagen.

Tidligt næste morgen efter en frugtyoghurt og en croissant kører vi over fingeren, der kun er 15 km. bred, over til vestkysten, men det tager to timer, fordi vejene er så dårlige, og der er næsten ikke andet end sving på vejen.

Feriens bedste campingplads

Vi når frem til en af feriens bedste campingpladser, lige ned til vandet. Her er masser af knudrede, krogede træer, og grene snor sig overalt som troldetræer. Vi sætter teltene op under nogle hyggelige træer og indretter os godt i vores lille »lejr«. Vi finder en perfekt strand, og dagene går med badning og siesta i skyggen, hvor vi spiller kort eller skak.

Vi sejler også tit på opdagelse i gummibåden, som Karin og familien har med. Vi sejler ud eller langs med klipperne, hvor vi springer i fra båden, snorkler eller svømmer rundt med redningsveste på. Vi sejler også nogle gange om til stranden. De fleste strande her på Korsica ligger i små bugter med strand helt inde og klipper ud til siderne, og sådan fortsætter det rundt på 1/3 af øen.

Atmosfæren i vores lille »lejr« er hyggelig, og vi får masser af god mad og chips, is, slik og tit tutje (dessert på hollandsk). Den fjerde aften kører vi til byen St. Florent, hvor vi sidder på stranden og spiser stegte kyllinger, mums! Vi går en tur på havnepromenaden, og da vi kommer tilbage, trækker spændende rytmisk musik os ind på en café, hvor vi får is, og de gamle noget at drikke. Mens vi spiser, kommer rytmerne op i kroppen, og vi sidder og bevæger os i takt til musikken. Dagen efter har Karin og Frank 15-års bryllupsdag, og om aftenen sejler de på måneskinstur i gummibåden med en kurv med chokolade og frugt.

Nu er det igen rejsedag, og nu går turen helt ned til sydspidsen af øen, til en by som hedder Porto Vecchio. Heldigvis kører vi på den eneste lige vej på Korsica. Omkring kl. 2 er vi der, hvor vi skal være, og nu trænger vi bare til en kold dukkert. Desværre kan denne campingplads ikke måle sig med den anden, men da teltene er sat op, er det fint.

Dagen efter tager vi på gåtur til en gammel ruin, og vi går lige midt i middagsheden, så det er nærmest ulideligt. Men næste dag tager vi på en kanonflot tur til Bonifasio, byen helt på sydspidsen af øen. Det er en fæstningsby, som er bygget ind i klipperne nogle steder. Først går vi en tur i selve byen, og efter en varm panino sejler vi ud og ser det hele fra søsiden. Selvom køreturen var mega varm, var det det hele værd!

Ankommer til Corte med campingplads lige ned til floden

Efter endnu en køretur dagen efter kommer vi til Corte, som ligger for sig selv midt i bjergene. Jeg føler mig straks som blommen i et æg under de enorme træer, og i den anderledes og køligere luft. Her er fuldstændig anderledes end nede ved kysten. På vej ud til campingpladsen, som ligger endnu mere afsides, møder vi Franks hollandske venner, Leslie og drengene Brem og Tijs, som lige er kommet over med færgen. De er lidt yngre end os andre, men Brem, den ældste, er ret god til engelsk, så vi får øvet en hel masse. Campingpladsen ligger lige ned til floden, som ser meget indbydende ud.

Vandkamp i den kolde flod

Efter at have sat teltene op og fået noget kage løber vi ned for at se nærmere på floden. Vandet er spejlblankt, men overdrevet koldt, og alligevel tager det ikke lang tid at komme i, for vi sveder. Hovedet under en gang, og så er hjernen klaret fuldstændig, ahh... Vi kravler op på de solvarme klipper for at tørre, og bagefter bygger vi dæmninger og leger vandkamp.

Morgen igen, og hvor har vi sovet dejligt! Behagelig temperatur og ingen morgensol. Friske og udhvilede gør vi os klar til en tur i bjergene, vi vil gå op til en sø, som hedder Lake Minou. Så er vi på vej, vi går igennem smukke landskaber langs med floden, som har sit udspring i Lake Minou. Der er næsten ingen stigning den første time, og vi har rigtig tid til at nyde synet af kløften, vi går igennem, og af vandfaldene, der fosser ned langs de næsten lodrette klippesider.

Men så begynder det at gå opad, og nu kommer sveden frem på panden. Efter en halv time når vi vores mål, og der ligger søen, smukkere end man kan forestille sig muligt. Og selvfølgelig skal vi bade i den. Men det er så også rigtig, rigtig koldt. Vi spiser frokost ved søen, og alt, hvad spises kan, bliver sat til livs med en enorm appetit. Nogle vil fortsætte, men min mor, Brem og jeg begynder at gå ned. Vi finder et vandfald med et dybt bassin, hvor vandet er endnu koldere end søen. Der er klipper omkrig bassinet, og det gør det muligt at springe fra en masse forskellige højder, og det har Brem og jeg det meget sjovt med. Vi går et stykke længere, og da vi når til en restaurant, sætter vi os ind og får en kold sodavand.
Nogen tid senere kommer de andre tilbage, og vi tager hjem.

De vildeste bølger

Dagen efter skal vi bare slappe af, og vi hygger os med at gå på opdagelse langs floden, hvor vi finder et perfekt bassin. Her er et vandfald, man kan sidde inde bag ved, klipper man kan ligge på og springe fra, og steder hvor der er dybt nok til at svømme. Her går hele dagen med at lege og lære hinanden at kende rigtigt.

Porto

De sidste dage på Korsica er vi ved Porto, som er kendt for sine røde klipper, og ind imellem store bølger. Vi får da også lov til at opleve de vildeste bølger, næsten helt op til fire meter, og det var sjovt, men min søster og jeg fik os en slem forskrækkelse, da vi blev fanget i knækket, og suget med af de enormt stærke bølger, og kastet rundt i skummet. Men til sidst fik jeg mod til at bodysurfe på de helt store bølger.
To dage senere siger vi farvel til vores hollandske venner og begiver os ud på en seks timer lang køretur, tilbage til Bastia, hvor færgen sejler fra den følgende morgen.

Sidste nat under trygge stjerner

Vi finder en rigtig grim og gammel campingplads, hvor vi skal sove den sidste nat. Det største problem bliver ikke de dårlige badefaciliteter, men at ingen har gjort os opmærksom på, at her bliver spillet høj lortemusik til kl. 3 om natten. Vi går helt ned til vandet og lægger os, og den beroligende lyd fra bølgerne får sammen med de store trygge stjerner på himlen lullet os i søvn.
Da færgen lægger fra kaj tidligt næste morgen, og solen er på vej op over bjergene bag Bastia, står jeg og tænker på den dejlige ferie, vi har haft sammen.