Sydover i egen campingvogn for første gang

Susanne Andersen skiftede teltet ud med en brugt campingvogn, og efter turen til Tjekkiet og Østrig købte hun en bedre, brugt campingvogn

Vores hidtidige ferier er foregået i lejet sommerhus i ind og udland, men i som meren 2004 prøvede vi at tage på en uges camping – i telt – med vores to drenge på otte og 11 år. Vi var på Helnæs Camping – en fin overskuelig campingplads med »fri hoppepude«, som ungerne elskede, legeplads og kælekaniner. Ungerne var solgt og forældrene var radbrækkede – efter en uge på luftmadras. Noget måtte gøres, hvis camping skulle være vores fremtidige ferieform.

Købte campingvogn gennem Den Blå Avis

Så vi studerede Den Blå Avis og hjemmesiderne, idet vi ikke ville spendere for meget, hvis det nu alligevel ikke var noget for os. Valget faldt på en TEC Weltbummler fra 1986, lidt ramponeret udvendigt, men rimeligt pæn indvendig (bortset fra det fir ser brune, møre betræk), uden rygerlugt og vigtigt – et et år gammelt fortelt. Vinteren gik så med at fikse vognen op og sy nyt betræk.

Derudover brugte vi meget tid på at planlægge vores første store campingferie ned gennem Europa. Gemalen ville forfærdelig gerne se de gamle østlande, men fruen var modstræbende, da hun havde været en tur til Polen, da der stadig fandtes et jerntæppe og ikke lige fandt det attraktivt. Valget faldt dog på turen Tyskland, Prag, Østrig. En duft af det gamle Europa – men så selv fruen kunne være med.

Træningslejr - øve sig i at køre med campingvogn

Først var vi dog lige i »træningslejr« en weekend inden ferien, for at øve os og finde ud af, hvad vi havde glemt og ikke kunne undvære.
Endelig oprandt så den store dag, hvor vo res vogntog skulle stå sin prøve og trille sydover. Lørdag 4. juni kørte vi hjemmefra kl. 7.30. Frokost på færgen til Rostock og vi dere til Berlin, nærmere bestemt Camping Riegelspitze i Potsdamområdet. Dejlig beliggenhed ved en sø, men helt klart en gammel østblokcamping. Der var rent og pænt, men vi ville nødigt bo i deres hytter, som så lige lovlig »østlige« ud.

Dagen efter kørte vi via Dresden til Prag. Det tog helt klart længere tid, end vi havde forventet, og syd for Dresden var det ret dårlig landevej, men turen op over grænse landet var flot. Her tænker jeg på landskabet og ikke de dansende damer, der ivrigt vinkede til alle fra »knaldhytterne« langs vejen.
Gemalen fik dog sved på panden, da der pludselig var en stigning på 12% på vej op til grænsen.

Fartpilot stor hjælp

Turen gik fint, vognen holdt og faldt ikke af krogen, men det tager tid at køre sydpå, når man pludselig kun kører 80 km/t med en CV på krogen. Det var dog en rigtig stor hjælp for chaufføren, at vi havde fået installeret fartpilot inden af rejsen.

Vi fandt forholdsvis let Camping Oase, hvor vi skulle bo et par dage. Det er en meget fin og velordnet campingplads, endda med pool og trampolin til børnene, men des værre var vejret ikke med os, idet vi havde en del regn i Prag. Første dag lå vi over og blev på campingpladsen og hyggede os og fandt ud af, at ved syndflod var vores vogn ikke helt tæt. Vi fik vand ind et bestemt sted flere gange i løbet af ferien. Ved hjem komsten, da vi kunne få en stige sat op, fandt vi ud af, at det var pakningen om kring »skorstensrøret«, den var gal med. Den blev strammet og tætnet, og så var det ordnet.

På anden dagen tog vi bus og sporvogn ind til Prag. Det tog 1/2 time hver vej. En anden gang vil vi nok ligge tættere på byen. Vejret modarbejdede os igen, og de 20.000 mennesker i timen,der plejer at gå på Karlsbroen, (havde vi læst), havde gemt sig den dag, for det småregnede, og vi var uden for sæsonen. Men bortset fra det, så var der forbavsende mange men nesker i gaderne, og vi havde en fin dag og blev slidt ned til brystbilleder.

Så var det rart at kunne tage hjem på campingpladsen og spise »ude«, hvilket vi gjorde til en meget rimelig pris, hver dag i de dage vi lå ved Prag. Måske ikke French Cuisine, men alligevel godt i relation til prisen. (Ca. DKK 250300 for middag, des sert + drikkelse til fire personer).

Videre til Wolfgangsee Østrig

8. juni videre til Wolfgangsee i Østrig, hvor vi ankom til Berau Camping ca. kl. 18.00. Både butik og restaurant var lukket, og vi slog fortelt op i silende regn.Velkom men til Østrig! Middagen fik vi på et pizzeria i St. Wolfgang, hvor fire x pizza + øl og vand kostede det samme som to retter + vin, øl og vand i Tjekkiet.

Campingpladsen lå smukt direkte ved søen, og der var tilhørende »husænder« og »hussva ner«, som kom hver dag og krævede mad. OK med ænderne, meeen svaner, de er altså store, når de næsten spadserer helt ind i forteltet. Men det er god underholdning.

Heller ikke i Østrig var vejret med os. Vi fik en del regn, og temperaturerne var lave, og en af dagene blev vi overrasket af uvejr med kraftige kastevinde, mens vi var ude at handle.Vi kunne dårligt se, hvor vi kørte for regn, og da vi kom tilbage til campingpladsen, var der intet fortelt at se. Vi opdagede dog hurtigt, at stængerne lå samlet sammen med alt vores habengut fra forteltet under vognen.

Da regnen hørte op, kom vo res naboer fra hhv. Tyskland og Schweiz frem og fortalte, at de havde slået vores fortelt sammen, da det begyndte at lette op over campingvognen. Vi slap med en teltstang, der brækkede i den ene ende, men det stykke kunne skæres af, og teltet kunne fint bruges derefter.

Kørte mange ture i Salzburg og Scharf

Det halvkølige vejr var dog meget godt til at køre en del ture, og vi var både i saltmi ner, ishuler, Salzburg og oppe med Scharf bergbahn – et lille tog, der skubber hele togstammen op ad bjerget som i »Sommer i Tyrol«.
Ishulerne var utroligt flotte, og i saltmi nerne rutschede man på lange rutsche baner under jorden, som ungerne syntes var vældig sjove, selvom de i første om gang var betænkelige.

Den flotteste dag i Østrig var, da vi var i Salzburg. En flot by, som bærer præg af al tid at have været velhavende – netop p.g.a. saltminerne. Vi så også parken ved lystslottet Hellbrunn, bygget af ærkebiskop Markus Sittikus – en park med små »overraskelser« med indbygget vand. Der var bl.a. et stort spisebord i sten med stole udenom, hvor alle ville blive »overraskede« undtagen ærkebiskoppen, hvis
stol forblev tør!! Surt show, når gæsterne ikke måtte rejse sig før ærkebiskoppen!! Vi så parken sammen med indtil flere sko leklasser, som havde det vældig sjovt med de skjulte stråler. Hvem, der grinede mest – skolebørnene el. guiden, der styrede vandstrålerne – spekulerer vi over endnu!

Hjemad igen - gennem Tyskland 

Hjemturen gik gennem Tyskland bl.a. med stop ved Legoland Deutschland ved Günzburg, hvor vi overnattede billigt (13,50 Euro/døgn for bil + familie) på deres dertil indrettede campingplads. Vi havde også stop i Rothenburg ob der Tauber, som var en meget køn by med ringmur om, hvor man kan spadsere rundt om hele byen. Der smagte vi den lokale specialitet – store »kagebolde«, som så vældig flotte og fristende ud, når de var stablet i pyra mider i bagervinduerne, men som var så tørre, at det støvede, når man bed i dem. Vi spiste ikke op.

Efter Rothenburg gik turen med overnatninger i Kirchheim og Harzen hjem til Danmark, hvor vi ville holde Skt. Hans på Lolland. Vi lå på Hummingen Camping, som ifølge børnene var turens bedste campingplads med hoppepude, svæve bane og klappegeder. Dagene gik med en tur i Lalandia og Knuthenborg Safaripark, som altid er en succes, specielt når der er masser af dyrebørn.

Næste gang i sæsonen

Konklusionen på campingferien blev: Vi er hooked nok til at fortsætte, men ikke sydpå uden for sæsonen. Der var for meget pensionistferie over det. Vi mødte ingen børne familier, heller ikke i weekenderne. Tager tyskere og østrigere ikke på weekend med deres børn. Næste år har vi heldigvis mulighed for at holde ferie i skoleferien, og så skal vi på »turné« i Danmark. Og så bliver vi endda lidt bedre kørende, for ja, vi kunne ikke nære os. Vi skulle lige se på en køjevogn med egen seng til hvert barn, da de gennem hele ferien havde småbrokket sig over at »ligge i arm«. Da forældrene også gerne ville have lidt mere plads til at komme rundt på inde i vognen, endte det med en brugt Dethleffs 510 tk fra 1999. Så vi er blevet »opgraderede«. Vi skal snart overtage den og glæder os allerede!