Spanien - det fjerne campingland

Hvide sandstrande, rig kultur og solgaranti

Indrømmet: Der er langt til Sydspanien med fuld campingoppakning – nærmere bestemt
3182 km hver vej. Men campisterne snyder sig selv for en stor oplevelse, når Spaniensrejsen slutter ved Costa Brava.

FIND: Campingpladser i Spanien - klik her

Charterturister, udlandsdanskere og flyrejsende har længe haft et godt øje til Andalusien. Hvert år valfarter millioner af solhungrende nordeuropæere til den spanske solkyst. Alligevel er det småt med udlændinge på de forholdsvis få sydspanske campingpladser. Campisterne gider åbenbart ikke køre så langt, selvom der er garanti for sol og brede hvide sandstrande, og selvom Andalusien har en kultur og en natur, hvis mage ikke findes andre steder i Europa.

Rejsen over sletterne Barcelona og Madrid

Det rigtige eventyr begynder et halvt hundrede kilometer vest for Barcelona, når bilen triller ind over den spanske højslette. Der er langt mellem byerne. Landskabet er imponerende øde og goldt med sære klippeformationer i baggrunden. Derudover er kun den nådesløse sol og varmen, der ligger som en simrende dis over asfalten.
Syd for Madrid ændrer landskabet karakter. Oliventræerne står i sirlige rækker og tegner mønster i den støvede, røde jord. Motorvejen følger om ikke i Don Quijotes fodspor, så dog forbi de berømte vindmøller ved Consuegra. Og efter en kort, men betagende tur gennem Sierra Morena er man ved porten til Andalusien.
De store afstande gør det nødvendigt at planlægge turen. Campingpladser er der ikke mange af, og selv et ledigt hotelværelse kan være svært at opstøve, når man ved aftenstid trænger til at komme væk fra motorvejen og slappe af. Dermed være ikke sagt, at det er umuligt at campere på vejen tværs gennem Spanien. Der er campingpladser i f.eks. Zaragoza og Aranjuez, men derudover er udvalget yderst begrænset.

Kulturchok på campingpladsen i Andalusien

Det største campingområde i Andalusien findes langs vestkysten syd for Cadiz. Det er i hvert fald her, der er det største udvalg af campingpladser, og i mange – men ikke
alle – tilfælde kan man gå direkte ud til Atlanterhavets bølger og de skønneste hvide sandstrande. Den sydspanske campingkultur adskiller sig imidlertid en del fra den danske, så det er en god idé at vælge stedet med omhu.

Andalusiske campingpladser er generelt små. Campingområdet er inddelt i småbitte parceller, så telte og campingvogne står klods op og ned ad hinanden. Det kan selvfølgelig være meget charmerende, hvis man som spanierne har familie og venner boende omkring sig. De indretter bare en hyggelig spiseog grillplads som fælles samlingspunkt midt mellem deres små bobletelte. Vi andre tilrejsende skal nok lige vænne os til at have naboerne på 20 cm afstand – eller se os om efter en hjørneplads i udkanten af området.

Desuden er sydspanske campister meget glade for musik. Inden campinggrejet er pakket ud, har mange
åbnet døre og vinduer og skruet op for bilradioen, og de unge går endnu mere radikalt til værks. De medbringer store højttalere, som sættes op ved siden af kuppelteltet. Resultatet er rimeligt kakofonisk – specielt op til weekenderne – så det er en god idé at have en høj tolerance og ørepropper inden for rækkevidde.

Andalusiske campingpladser er på mange måder et kulturchok, når man er vant til de fredelige, velordnede forhold længere mod nord, men faciliteterne er i orden, og efter en vis tilvænning er det sjovt at opleve spanierne på slap line. Samtidig er stranden, vandet, solnedgangen og temperaturen, der ved kysten ligger ret konstant under 30 grader, helt uovertruffen.

Atmosfære og attraktioner i Sevilla, Cordoba og Granada

Skulle strandlivet alligevel blive lidt for broget, er der fred og ro at finde på de få tyskdominerede campingpladser ved kysten eller på campingpladserne i de store byer. Det er muligt at campere i Sevilla, Cordoba og Granada, hvor der er masser af ægte spansk atmosfære og spændende attraktioner.

Alle tre byer er gamle mauriske højborge, der vrimler med historiske mindesmærker, betagende arkitektur og farvestrålende gadeliv. Den gotiske domkirke i Sevilla er verdens tredjestørste kirke, og den siges at rumme de jordiske rester af Columbus samt et kors fremstillet af det første guld, han havde med hjem fra den nye verden. I Barrio de Santa Cruz, der tidligere havde status som byens jødiske kvarter, brydes de hvide mure af et blomstrende farveorgie i krukker og altankasser, mens man bag smukt forarbejdede smedejernslåger kan få et glimt af traditionelle sevillanske hjem. Her er flæsekjoler, flamencostemning, fontæner og appelsintræer, så langt øjet rækker.

I Cordoba er den gamle og den nye bydel adskilt af en velbevaret maurisk mur. Den gamle bydel er karakteriseret af labyrintiske gader, der kan forvirre selv den mest veludviklede stedsans. Moskéen med den imponerende søjleskov huser et sammensurium af detaljer og stilarter. Og de mange patioer er med til at skabe den helt rigtige postkortstemning.

Både Sevilla og Cordoba har deres egen Alcàzar. Disse mauriske slotte rummer hver især fantastiske udsmykninger, ligesom deres imponerende haveanlæg kan tage vejret fra de fleste. De kan dog ikke helt måle sig med Alhambra i Granada, der er udnævnt til et af verdens uofficielle vidundere. Her forenes arabisk og europæisk kultur, så man føler sig hensat til 1001 nats eventyr.

FIND: Campingpladser i Spanien - klik her

Spanien er kontrasternes land

Yderligere drama kan opsøges i en af de mange tyrefægterarenaer, hvor man i sommerhalvåret kan opleve den blanding af fascination og rædsel, der er forbundet med kampen mod de vilde dyr. Plaza de Toros i Sevilla regnes for en af landets smukkeste arenaer, og her kan man nøjes med en rundvisning og et museumsbesøg, hvis der ikke er stemning for den ægte vare. Museet giver et godt indblik i de myter og ritualer, som omgærder tyrefægtningen i Spanien. Her fastholdes uforglemmelige øjeblikke fra arenaens historie, matadorer og tyre med stjernestatus hyldes, og man får en lidt større indsigt i det skuespil og show, der er en integreret del af enhver corrida.

Modvægten til det farverige og følelsesladede Andalusien findes på Gibraltar, hvor befolkningen stadig taler dronningens engelsk, går på pub og spiser fish ’n’ chips i avispapir. Byen er på størrelse med en pæn dansk provinsby og cirka lige så spændende, og bag byen knejser den 425 meter høje Gibraltar-klippe, der i tidligere tider blev betragtet som verdens ende. Det koster entré at køre op på klippen, og det kræver gode bremser, da den ensrettede vej sine steder er ekstremt stejl. Alligevel er drypstenshulen St. Michael’s Cave, de karakteristiske berberaber og udsigten til Afrika så rigeligt anstrengelsen værd.

En udflugt til Gibraltar kræver, at man medbringer pas og papirer, men det er ikke svært at komme ind i den engelske koloni. Derimod kan der godt være flere timers kø ved »udgangen«, idet de spanske toldmyndigheder i perioder praktiserer en arbejd efter reglerne-aktionen. Abeturen er altså ikke en udflugt, der kan klares på et par timer.

De bedste oplevelser i Andalusien

De bedste oplevelser i Andalusien er dog dem, man ikke kan læse om i turistguiderne.
Det er glæden ved at trille rundt i baglandet og lade tiden smuldre i en af de smukke hvide byer, der glimter fra bjergtoppene.
Fornøjelsen ved at sidde på en tapasbar en varm sommeraften med sherry eller sangria i glasset og iagttage spanierne, mens de med største fornøjelse spiser eksotiske specialiteter som snegle (caracoles), glasål (anguilas), knivmuslinger (navajas), indmad (callos) eller tørret tun (mojama).
Eller benovelsen over helt tilfældigt at ramle ind i en ægte fiesta med fyrværkeri, kastagnetter og smægtende flamencodansere.
Andalusien er på alle måder et betagende bekendtskab.

FIND: Campingpladser i Spanien - klik her