Værd at vide om Slovenien

Gennem historien har det lille alpeland Slovenien været underlagt romere, venetianere, tyrkere, habsburgere, østrigere, ungarer, serbere og kroater, men da Jugoslavien faldt fra hinanden i 1991, blev landet selvstændigt.
Erobrerne har efterladt sig spændende spor i form af veje, havne, kirker, fæstninger og en stribe andre bygningsværker, ligesom historie, tradition, dialekter og madvaner bærer præg af andre folkeslag. I Slovenien får man serveret italiensk ravioli under betegnelsen zlinkrofi. Østrigsk strudel hedder zavitek, mens dunajski zrezek er en wienerschnitzel. Og den ungarske smag fornægter sig ikke i paprika og golaz.
Selv naturen minder om nabolandene, men det gør den ikke mindre storslået. Og for de fleste turister er Slovenien stadig en helt unik, hjertevarm oplevelse, der bringer minder om meget andet end hårde hvidevarer fra Gorenje og Adria-campingvogne.

Ljubljana Slovenien

Den slovenske hovedstad er ikke så turistet som Wien og Prag, men rummer lidt af den samme charme. Langs Ljubljanica-floden vrimler det med hyggelige værtshuse og fortovscafeer. På det store grøntsagsmarked, Glavna trznica, står husmødrene i kø for at klare de daglige indkøb. Og fodgængere, flotte bygninger og små butikker fylder den gamle bys krogede gader.
Tag trækbanen op til udsigtstårnet ved Ljublana slottet og se byen lidt fra oven. Eller nyd de mange barokke bygninger sammen med den slovenske arkitekt Jože Plečniks mesterværker som den tredobbelte bro Tromostovje.

Vestslovenien

Goriška og Slovensk Istria

Slovenien har kun 46,6 km kyst, så det er ikke et udpræget badeland. Til gengæld er her nogle skønne byer, som den middelalderlige Koper omgivet af stejle klipper, fiskerbyen Izola og den gamle havneby Piran. Se også Strunjan-klippen, der knejser 80 meter over Ariaterhavet, og de gamle saltsletter Seovlje, der i dag er et naturreservat, selv om man stadig fremstiller salt på stedet.
Bag kysten finder man den ene drypstenshule efter den anden. Der menes at være over 8.000 huler og grotter i Slovenien, med Postojna Grotten som den mest kendte. Andre alternativer er Škocjan-grotten med en 1.400 m lang og 150 meter dyb underjordisk kløft med floden Reka i bunden, og Križna jama-hulen, hvor man kan se knoglerne af en forhistorisk bjørn, og sejle rundt på de underjordiske søer.
Længere mod nord findes alpelandskabet med smukke slotte, søer og floder samt masser af naturlige udfordringer fra vandreture over skiløb til river rafting. Her bør man ikke gå glip af de fantastiske Tolmin-kløfter eller det flotte Savica-vandfald.
Overalt i regionen er stemningen og maden italiensk, men priserne er slovenske.

Det Centrale Slovenien

Indre-, Øvre- og Nedre Carniola

Følger man floderne Sava og Krka, kommer man også forbi de fleste attraktioner i det centrale Slovenien. Fra de høje bjerge mod nord over grønne bakker til skråninger, hvor vinstokkene står i sirlige rækker. Her kan du også se Sloveniens højeste vandfald, den imponerende Dovžanova soteska-kløft med mange enestående fossiler, og Velika Planina plateauet med de små træhytter, hvor bjerghyrderne stadig tilbringer sommeren.
Dernæst går rejsen forbi borge, slotte og byer med speciale i trækul, kniplinger og honningkager. Midt i det hele ved Zagorje ob Savi står tyve klippesøjler i 3 til 20 meters højde, kaldet ’den forstenede bryllupsfest’. Og med Kostel-borgen og dalen med de syv kirker har man allerede nået grænsen til Kroatien.

Nordøstslovenien

Styria, Koroška og Prekmurje

Mod nordøst trækker wellness-industrien gæster til Slovenien. Ligesom i nabolandet Ungarn har Slovenien mange varme kilder, hvor folk søger lindring eller helbredelse for diverse skavanker. Pauser i selvforkælelsen kan udfyldes i naturen, hvor landskabet veksler mellem grønne bakker, endeløse heder, svale søer og floder som Mura, der skulle være et populært samlingssted for storke.
Bylivet ud- og opleves i Sloveniens næst- og tredjestørste byer, Maribor og Celje, eller den festlige Ptuj, der især er kendt for sin borg og sit natteliv.